Orienter dig i teksten og øvelsen. Skaf en bunke sten, kastanjer eller anden lille genstand, så der er én til hver af deltagerne
Denne andagt inviterer til, at der skal kunne falde ro over deltagerne. De skal have fred til at tænke og mindes, så I skal sidde et sted, hvor det er muligt.
Forslag til andagtens forløb:
1. Intro
2. Mindeøvelse
3. Afrunding og Fadervor
Vi skal tale om minder i dag. Vi bærer alle sammen minder med os. Vi har gode minder og dårlige minder, som er med til at gøre os til dem, vi er. Vi har sikkert også nogle mennesker, som vi ikke har i vores liv længere, som vi savner og har minder om. Selvom det kan være lidt sørgeligt at tænke på de situationer eller de mennesker, som ikke er her længere, kan de gode minder også give os en glæde eller en varme, for de gode stunder eller betydningsfulde mennesker er jo stadig en del af os, netop fordi vi husker dem.
Nu skal alle have ro til at skal alle vælge sig en sten, kastanje eller lignende og sidde med den i sin hånd.
Herefter skal de vælge sig et bestemt godt minde. Det kan være en situation eller en bestemt person.
Giv deltagerne tid og ro til at hvile lidt i mindet, mens de holder genstanden i hånden.
Efterfølgende skal deltagerne putte stenen eller kastanjen i deres jakkelomme eller lignende, så de kan have mindet med sig og mærke det helt fysisk i deres lomme.
Nu har vi det her gode minde med os, og vi kan blive mindet om det, når vi mærker stenen/kastanjen i lommen. Vi er aldrig helt alene, for vi har altid vores minder med os.
Vi husker vores minder, men vi bliver også husket. Vi er gode minder for andre mennesker. Andre mennesker bliver varme og glade, når de husker på gode situationer sammen med os.
Vi bliver også husket af Gud.
I Bibelen har vi fået et løfte af Gud: Gud har lovet altid at huske os. Vi er alle sammen kastanjer eller bløde runde sten, der giver varme i Guds jakkelomme.
Hør engang, hvad Gud siger i Bibelen:
“Kan en kvinde glemme det barn,
hun giver bryst?
Kan en mor glemme det barn, hun fødte?
Selvom hun kunne, glemmer jeg ikke dig.
Jeg har skrevet dit navn i mine hænder,
jeg bekymrer mig om dig,
og du er altid i mine tanker”
Nu skal vi bede Fadervor:
Vor Far, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød; og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen